
250
Hvor det overhovedet er muligt, bør man ved lokalplan sikre vind til
nedenstående vindmøller ved at forhindre bebyggelse og høj be-
plantning i møllens nærhed. Hvor stor en radius om møllen, der
skal sikres, afhænger af de geografisk forhold ved den pågældende
mølle: Bælum Mølle, Børglumkloster Mølle, Dorf Vindmølle, Grøn-
nestrand Mølle, Havnø Mølle, Kragskov Mølle, Læsø Mølle, Marien-
dals Mølle, Sindal Mølle, Stenvad Mølle, Ulsted Mølle, Vennebjerg
Mølle, Vindblæs Mølle, Vodskov Mølle, Øster Sundby Mølle, Øster-
klit Stokmølle.
Bonitering
I vedføjede bilag er redegjort for de enkelte møllers nuværende til-
stand. De med mørkegråt markerede møller, er møller, der i samspil
med omgivelserne udgør særligt bevaringsværdige kulturmiljøer.
Disse møller kan opfattes som ”eksempelmøller” og er nærmere be-
skrevet nedenfor.
De med lysegråt markerede møller kan opfattes som parallelle ek-
sempler, som bør omfattes af samme beskyttelse.
Med hensyn til de øvrige møller skønnes det, at kulturmiljøet alle-
rede er så skadet, at det ikke er muligt at retablere. Som enkeltbyg-
ninger kan disse møller dog sagtens være bevaringsværdige.
Kontekst/sammenhænge
Møllerne har ligesom kirker og kroer altid været centrale bygninger
i landbrugsområder og er derfor vigtige landskabselementer i det
nordjyske. Vandmøllerne er ofte placeret i meget naturskønne om-
råder, men er ikke så iøjnefaldende landskabselementer som vind-
møllerne, der – hvor de er bevaret – uvægerligt vil blive vartegn for
lokaliteten.
Udvalgte nordjyske vandmøller, der set ud
fra et kulturmiljømæssigt og teknologihisto-
risk synspunkt har særlig interesse
Dorf Mølle
Dorf Mølle får vand fra Pulsbækken og ligger næsten ved kanten
af den litorinaflade, der gennem Voersådalen når ind til Dorf enge.
Møllen er kendt fra skriftlige kilder siden 1664 – dengang som fæ-
stemølle under Haslund Kloster – men er sikkert betydelig ældre. I
1800-tallet var den fæstemølle under Dronninglund.
Comments to this Manuals