Viking DDSF User Manual download pdf (Page 196)

196

led i arbejdet med at skabe bedre betingelser for gruppen af land-

arbejdere ved at tilvejebringe vilkårene for deres etablering som

husmænd. Efter en intensiv indsats med afvanding, mergling og op-

dyrkning udstykkedes således i 1938 15 statshusmandsbrug.

Området nord for de afvandede søer og vest for Birkesø blev udlagt

som vidtstrakte rektangulære fenner (fugtige græsarealer), der blev

anvendt til græsning af kreaturer. Det var imidlertid kun første trin

i en plan om oprettelsen af i alt 80 selvstændige brug i mosen, og i

årene frem til slutningen af 1950’erne etableredes derfor i takt med

oprettelsen af nye brug et omfattende vejnet med vejgrøfter, der

blev anvendt som hovedgrøfter i mosens gradvise afvanding. I alt

nåede 36 husmandsbrug at blive etableret.

Herefter aftog interessen imidlertid for de små ejendomme, og de

vidtstrakte opdyrkede områder med snorlige grøftesystemer blev

i vidt omfang inddraget til den industrielle indvinding af tørv og

sphagnum, der stadig foregår i området i dag. En række områder,

bl.a. arealerne umiddelbart nord for Vildmosegården, anvendes

dog stadig i dag som fenner til afgræsning af fritgående kreaturer.

Vildmosegård blev i 1998 erhvervet af Sejlﬂod Kommune, der lod

bygningerne danne rammen om naturskolevirksomhed. I foråret

2006 indviedes Lille Vildmosecentret i en nyopført bygning tæt på

Vildmosegårds stuehus. Det nye center er indrettet med udstillin-

ger til formidling af mosens natur- og kulturværdier og danner ud-

gangspunktet for en omfattende oﬀentlig besøgsvirksomhed i det

omkringliggende område.

Skiftevis fenner og afgravede area-

ler i området nord for Møllesø.

Morten Pedersen 2006.

I 1927 blev dyrkningen af den tørlagte Lillesø opgivet, og søen atter

sat under vand, og i 1975 bevirkede et begyndende ændret syn på

mosens værdier, at også Toftesøen atter blev sat under vand som et

led i en ’naturgenopretning’ i området.

Remisen i Dokkedal (94b)

Udnyttelsen af mosen til industriel tørvegravning blev påbegyndt i

slutningen af 1700-tallet, hvor fremstillingen af især læsket kalk, fa-

jance og tegl på Gudumholms fabrikker (kulturmiljø nr. 93) foregik

med tørv som brændsel. Transporten foregik her ad vandvejen – ad

gravede kanaler – men da omfanget af tørvegravningen til en ræk-

ke nye industrier voksede efter 1900, påbegyndtes anlæggelsen af

en række tipvognsbaner ud i mosen.

1 2 ... 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 ... 264 265

No comments

Viking DDSF User Manual Page 196